"Ich trinke Batman-juice"

Sådan lød ordene, da Køge Arbejdsgiver Netværk i går havde besøg af Daniel Svensson, tidligere professionel håndboldspiller. Vi havde inviteret ham til at holde et foredrag om at jonglere en sportskarriere på topplan med to uafhængige kræftforløb.

Daniel Svensson, 39 år, fortalte om sit livs kamp – udenfor håndboldbanen. Da han første gang fik konstateret lymfekræft, var det med et ønske om at nedtone sygdommen. Hvilken værdi havde han som professionel, hvis han samtidig var kræftpatient? Og hvordan kan man ikke andet end føle, at det er så synd for én? Og så er vi tilbage ved Batman-juicen …. Undervejs i Daniels behandling så han nemlig en lille dreng på bare 3 år. Han kommer gående med sin far i den ene hånd og stativet med kemobehandling rullende ved den anden side. Over posen med kemo er der tapet et billede af Batman. Den lille dreng kigger på Daniel og siger: ”Ich trinke Batman-juice”.

Det var startskuddet til et livsbekræftende og motiverende oplæg. Om at kæmpe utrætteligt, selv når tingene ser slemt ud. En dag ad gangen, men utrætteligt fremad i et forsøg på at bryde grænser. Man stopper først, når man rammer muren.

Alle de medlemsvirksomheder, der var til stede ved foredraget, blev blæst bagover af Daniels energi, sejrsvilje og utrættelige kampgejst. Der var mange ting i oplægget, man kunne blive inspireret af og bruge i sit eget liv. I dag er Daniel Svensson direktør i Ajax Håndbold, flittig foredragsholder og håndboldkommentator på TV2.

Vil du med til lignende foredrag? Har du virksomhed eller CVR-nummer i Køge?

Så vil et medlemskab af Køge Arbejdsgiver Netværk være givtigt for dig. Det koster 1.500 kr. pr. år. Til gengæld får du adgang til et stærkt netværk af virksomheder i Køge Kommune og den viden, inspiration og sparring, der naturligt følger med. Vi er repræsenteret i centrale organisationer bl.a. i Connect Køge og er et netværk, der sikrer os indflydelse, så vi kan varetage erhvervslivets interesser.

Scroll to Top