Dialog med det offentlige
Vi varetager dine interesser og dialogen i Køge Kommune.
Køge ArbejdsgiverNetværk kan noget helt særligt. Flere af vores medlemmer er også repræsenteret i bestyrelsen i Connect Køge og Køge Erhvervsudviklingsråd. Det er de to centrale organisationer i Køge, der ligger i spændingsfeltet mellem det lokale erhvervsliv og kommunen.
Dermed har vi adgang til de rette kanaler, når og hvis der er særlige interesser for vores medlemmer, som skal italesættes – eller hvis vi ser en generel erhvervsudvikling i markedet, som vi mener, at vi bør forholde os til. Vi kan gå i dialog med de rette myndigheder og politiske interesser og være med til at sætte vores aftryk på agendaen. Som erhvervsnetværk arbejder vi for at skabe de bedste erhvervsrammer for dig og din virksomhed.